Forældretanker

Sjette indlæggelse og hverdag

I oktober blev Hjalte indlagt igen. Det var sjette indlæggelse på 10 måneder (her). Denne gang fik han også feber. Der blev ringet til børnemodtagelsen og lavet en plan. Vi havde sæt til at opsamle urinprøver derhjemme. Derfor kunne jeg give panodil og så skiftedes vi ellers til at sidde og lege ”fang”. Det tog 4 timer! Egentlig håber jeg, det betyder han er virkelig god til at holde sig og snart smider bleen, men det er nok for optimistisk.

En urinprøve rigere tog vi turen til børnemodtagelsen på Rigshospitalet. Hjalte har åben indlæggelse, derfor skulle vi ikke ringe til 1813. Velankommet satte Nicolai og Hjalte sig til rette for at fange endnu en urinprøve, der skal nemlig være to. Ankomst var kl. 20.30 og der var travlt. Vi sad i et undersøgelsesrum med en juniorseng. Den skiftede vi os til at rulle og sammen på med Hjalte enten i ske eller liggende mave mod mave. Kl. 2 kom der en læge og sagde at der have været lidt i urinprøven. Men det var virkelig lidt. For en sikkerheds skyld skulle han dog indlægges og have medicin i drop. Kl. 4.30 var drop lagt og Hjalte og Nicolai fik senge på børnekirurgisk, vores home away from home.

Det var her jeg tog på arbejde. Til lidt overraskelse for mine kolleger. Det var en hård dag uden søvn hele natten. Lidt efter frokost tog jeg derind igen. Jeg tog hjem og sov tirsdag-onsdag og arbejde igen onsdag. Efter arbejde var jeg retur til Rigshospitalet. Nicolai sov hjemme onsdag-torsdag og arbejdede torsdag og fredag.

Torsdag kom der endelig svar på dyrkningen af urinprøven. Den var negativ og Hjalte havde nok bare haft en virus. Ud med drop og hjem med os. Jeg arbejdede hjemme fredag så Hjalte kunne få en kort dag i dagplejen. Weekenden var med få planer så vi alle kunne komme os.

Rimelig ukompliceret. Godt udfald. Styr på det hele. Balance med arbejde og indlagt barn. Og alligevel ender jeg altid lidt rystet og brugt efter sådan et par dage. Det er hårdt at være indlagt. Manglende rutiner, afbrudt søvn, bippende apparater mv. Det er også hårdt at være blandt indlagte børn og forældre. De er alle vanvittig søde! De har også vildt inspirerende historier. Jeg er også altid lykkelig for at Hjaltes sygdom er af den ”nemme” slags. Men det er også hårdt at høre deres historier. Jeg forholder mig til, hvordan det er for dem, prøver at lytte (her), give lidt feedback fra vores erfaringer og hjælpe med at holde eller underholde barn mens mor spiser eller går på toilettet. Men det er hårdt at være i.

Et andet aspekt er erkendelsen af, at det her er en del af vores hverdag de næste par år. Så længe Hjalte bruger ble, stadig har tilbageløb og åben indlæggelse, skal vi derind ved uforklarlig feber. Det mindste udslag i urinprøven vil give en indlæggelse. Både læge og sygeplejersker bekræftede at sådan er det og sådan bliver det. Men det er hårdt at prøve hele møllen igen. Og det er hårdt at vide at det ikke er et spørgsmål om ”hvis” vi skal ind igen, men ”hvornår”. Fordi Hjalte får nok uforklarlig feber igen.

4 dages indlæggelse. Masser af tænke på. Vanvittig seje forældre. Dygtige sygeplejersker og læger. Dybe vejrtrækninger. Tid til at være sammen.

Følg gerne med: Instagram @Copenhagenfamily og Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *