Det personlige hjørne

Rutiner, forudsigelighed og åbenhed

Jeg kan godt lide rutiner. Det står hurtigt soleklart for alle jeg har mødt. Men jeg oplever at andre ikke kan lide rutiner. Og det forstår jeg simpelthen ikke, fordi jeg synes jo de er fantastiske. Måske ligger der noget i betydningen og forståelsen af rutiner.

Den Danske Ordbog definerer rutine således (her):

  • fast fremgangsmåde der følges regelmæssigt eller i bestemte situationer
  • erfaring og sikkerhed inden for et område, opnået ved at have udført noget mange gange eller gennem længere tid
  • vanepræget, mekanisk udførelse af en bestemt (arbejds)opgave som man har udført mange gange før

Her ligger noget af problemet måske. Mit indtryk er at rutiner ofte forbindes med det sidste. Noget mekanisk, vanepræget, fastlås og uforanderligt man gør igen og igen. Der ligger også i rutiner, at de er svære at bryde, underforstået at de skal brydes. Rutiner kan også være noget, der påtvinges. En beslutning andre har truffet om ,hvordan noget skal gøres uden mulighed for at ændre det.

Men når jeg laver rutiner er der ud fra flere parametre. Jeg får inspiration og ofte faglig viden fra nettet, bøger, venner, kolleger mv. Derefter kigger jeg indad. Jeg ser på, hvordan jeg gør ting. Langt de fleste ting jeg laver i hverdagen er jo allerede en rutine. Selvom jeg ikke kalder det en rutine har jeg jo en rutine for hvordan jeg ligger makeup, rækkefølgen jeg tager tøj på, hvordan jeg tørrer bordet af, hilser på folk eller kommer ud af døren.

Når jeg taler om at lave rutiner, taler jeg derfor om det på den mest positive og (selv) udviklende måde. Der hvor jeg ser på de usynlige rutiner, jeg ellers ikke tager stilling til eller stiller spørgsmålstegn ved. Jeg sætter spotlys på dem og laver nye. Men jeg er ikke bange for kalde de nye for rutiner. Det er jo det det er.

For eksempel har jeg en rutine i at komme hjem. Det har jeg gjort i mange år. Jeg er rutineret i, hvad der fungerer og ikke fungerer for mig. Men situationer ændrer sig. Med Hjalte skulle rutinen opdateres og det gav en ny rutine (her). Den bliver måske også ændret igen en dag.

Rutiner rummer forudsigelighed. Det er et håbløst umoderne udtryk. Man skal endelig ikke sige det for højt. Men jeg kan altså godt lide det og elsker at bruge det positivt. Børn har altså også forfærdelig godt af forudsigelighed. Det giver tryghed at vide at efter A kommer B. Det giver ro at vide, hvad der skal ske. Og især med små børn kan man ikke bare forklare hele dagens plan, da de simpelthen ikke kan huske eller rumme det og slet ikke overskue konsekvenser og betydninger. 

Ved Hjaltes, og mine egne for den sags skyld, giver godnatrutinerne ro. Hjalte ved at når vi gør bestemte ting er han på vej i seng. Kroppen kan slappe af og hovedet hvile. Vi gearer ned løbende og putter efter nogenlunde samme rutine hver dag (her). Der sker det samme for mig. Hvis jeg afviger for meget fra min rutine, kan jeg være længere tid om at falde i søvn.

Jeg vil gerne slå et slag for rutiner. Og forudsigelighed. Det er altså fantastisk og kan rigtig mange positive ting. Det kræver dog et åbent sind at se på og lave rutiner.

Følg gerne med: Instagram @Copenhagenfamily og Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *