Det personlige hjørne

Robotstøvsuger og hund

Da Nicolai og jeg boede i vores gamle andelslejlighed, drømte vi om en robotstøvsuger. Hvis vi var blevet boende, ville vi få fjernet dørpanelerne, så den kunne komme fra rum til rum uden problemer. Og vi havde meget høje dørpaneler. I stedet endte vi med at flytte til en ny lejlighed uden dørpaneler og med meget mere plads. Derfor undersøgte vi markedet og endte med en robotstøvsuger en Roomba 865, som var specielt egnet til én ting. Nemlig at tage sig af hundehår. Da Obelix fælder 24/7 alle årets dage, var det højeste prioritet.

Vi har nu haft den i 7 måneder og har blandede erfaringer. Den fungerer godt og kan tage lejligheden på et par timer. Forståeligt nok er den ikke vildt god i hjørner og vi skal huske at stable stole og flytte ting fra gulvet. Den larmer lidt, men det er til at overhøre, hvis man er i et andet rum med musik eller tv. Den er god til at tage hundehår, men med 4 værelser og en corgi er dens beholder ikke stor nok. Ideelt set skal den tømmes halvvejs. Det sker bare ikke når man jo sætter den igang mens vi er ude. Når den tømmes falder der altid snavs ud, og så skal man sætte den til at støvsuge det op igen. Det er småting, og egentlig ikke et stort problem.

Men blot fordi støvsugeren er god til at fjerne dyrehår fra gulvet, betyder det ikke at den er god til dyr. Obelix hader mildt sagt vores robotstøvsuger. Han mener den er en invaderende art, der skal udslettes og dermed er robotstøvsugerens overlevelseschancer minimeret.

Præmissen for robotstøvsuger er, at den kan køre jævnligt, gerne hver dag med hund i hjemmet. Kun på den måde kan den holde snavset nede hos os. Den kan ikke erstatte en almindelige støvsuger, men kan sørge for, at der er længere tid imellem, man behøver at tage den store støvsuger ud af skabet. Problemet i vores hjem er, at den ikke kunne sættes til at køre hver dag fx når vi er på arbejde.

Obelix var som sagt ikke begejstret og da det ikke er en løsning at begrænse Obelix’ færden i lejligheden, måtte vi finde på en anden løsning. Vi gik hurtigt bort fra idéen om, vi kunne sætte os i et rum med Obelix og lade støvsugeren køre rundt. Selvom den larmede mindre end forventet, var den irriterende at høre på i længden. Den eneste løsning var at sætte den i gang når vi gik med Obelix. Det krævede dog altid koordinering og vi glemte det tit.

Da Hjalte gjorde din ankomst blev løsningen at starte den, når jeg gik med ham og Obelix. Det skete dog ikke hverdag, da jeg nød ture alene med Obelix og Nicolai nød alenetid med Hjalte imens.

Konklusionen efter 7 måneder er, at vi ikke fik den brugt nok til at opfylde vores behov. Derfor gik vi på jagt efter en ny løsning. Egentlig blev det en gammel løsning, da din far havde foreslået den tilbage i andelslejligheden.

Du kan læse om vores nye støvsuger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *