Forældretanker

Min bekymring for Tryghedscirklen og forældrekursus

I december blev Nicolai og jeg tilbudt at deltage i Tryghedscirklen. Der jo egentlig er et forældrekursus. Vi talte meget om det og følte at der var intet at tabe og alt at vinde. Grundet min selv tvivl og efterfødselsreaktion mente jeg også, at det ville være godt for mig at være i et forum, hvor der blev talt om børn og deres relationer med voksne.

Dog var der den ulempe, at uanset hvordan jeg vendte og drejede det, føltes Tryghedscirklen som et forældrekursus. Via Københavns Universitets hjemmeside om CIMHP fandt jeg flere artikler, hvor psykologer og forskere fortalte om Tryghedscirklen. I artiklerne læste jeg gang på gang om, hvordan screeningsmetoden kunne finde udsatte børn og støtte dem og deres familie tidligt. Jeg havde meget svært ved at se os som en udsat familie. Jeg forbandt det med problemer i hjemmet, der gjorde det svært for forældre og barn. Tryghedscirklen blev endda kaldt et behandlingstilbud for familier. Det strittede i mig pga. min selv tvivl og gjorde ikke noget godt for min selvtillid som forælder. Selvom jeg havde det skidt, mente jeg ikke at jeg havde brug for et behandlingstilbud.

En del af mig håbede at Tryghedscirklen ville vise, at jeg reagerede helt forkert på Hjaltes signaler. Det ville betyde, at jeg kunne lære at reagere rigtigt, og han dermed ville få det bedre. På den anden side kunne jeg ikke forlige mig med tanken om Hjalte som et udsat barn og os som en udsat familie, der havde behov for et behandlingstilbud. Ingen kunne fortælle mig, hvorfor Hjalte havde socialt afvigende kontakt. Han blev også kaldt en baby i mistrivsel. For mig lød det hurtigt som om, at jeg var en dårlig mor, der havde forsømt ham. Selvom jeg godt logisk set ved, at udsatte børn ikke betyder forsømte børn, var det den sammenligning, jeg følelsesmæssigt lavede. Set i bakspejlet kan jeg godt se at vi på det tidspunkt var en udsat familie og han var et udsat barn. Hjalte var udsat fordi der var noget afvigende. Det påvirkede mig som mor og os som familie. Det gav et ekstra pres på alle fronter og når man er presset er man i risiko for andre ting som fx stress. Vi var ved at drukne og derfor var vi en udsat familie. En familie, der skulle have hjælp til at svømme.

Samtidig var det enorm frustrerende for mig at blive tilbudt et forløb uden at have en årsag. Det virkede modstridende for mig at et forløb som Tryghedscirklen skulle kunne støtte familier, der var der af mange og forskellige årsager. Jeg var skeptisk omkring et forløb, der var designet til at støtte noget så bredt som ”kontakt” og ”trivsel”.

Min tvivl blev gjort til skamme og jeg er meget begejstret for Tryghedscirklen og at være på forældrekursus på den gode måde. Du kan læse om min begejstring for Tryghedsciklen her

Hvis du vil læse mere om Tryghedscirklen, er dette en af de bedre beskrivelser

Forløbet vi deltog i var ifm. implementering i Københavns Kommune og blev afholdt og fulgt af Københavns Universitets Babylab, hvor projektet hedder CIMHP.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *