Forældretanker

Lidt mere om forhøjet blodtryk

En måned efter min indlæggelse med forhøjet blodtryk, forlod jeg for første gang lejligheden uden at skulle til Hvidovre Hospital. Hjalte havde en tid hos en kiropraktor. Han var jo kommet med kop, havde en list låst nakke og ville kunne kigge til den ene side. Det var meget underligt at skulle til ud af lejligheden. For det første skulle jeg ud og være sammen med mennesker, der ikke var sundhedspersonale. For det andet skulle jeg ud med Hjalte. Alene. Han var 2 uger gammel og føltes så ufattelig lille. Det var første gang jeg skiftede ham et nyt sted, ammede ude og fik succefuldt navigeret rundt med klapvogn og lift. Alt gik godt og jeg var høj på glæde, da vi kom hjem igen.

Nicolai var startet på arbejde, amning var etableret, Hjalte trivedes og jeg healede fysisk og psykisk. Den eneste usikkerhed var fortsat mit blodtryk. Ligesom med så mange andre ting, havde lægerne på Hvidovre Hospital ikke gjort noget for at forklare mig, hvad jeg kunne forvente af forhøjet blodtryk. Jeg havde udelukkende fået instruktion på at måle blodtryk, tage medicin og en tid til opfølgning hos egen læge.

Mit blodtryk var begyndt at stabilisere sig. efter jeg kom i behandling for blærebetændelse. Da vi havde vores første tur ude, var det indenfor normalen ved 80% af målingerne. Senere den uge stoppede jeg på medicinen efter aftale med min egen læge. Jeg har ikke oplevet gener efterfølgende, men er indstillet på at det skal måles fra tid til anden. Ingen havde fortalt mig om forløbet, og jeg havde regnet med, at det blev stabiliseret lige efter fødslen. Derfor var jeg meget påvirket og ked af at det ikke var stabiliseret. Jeg frygtede at jeg i en alder af 30 år skulle have forhøjet blodtryk resten af mit liv. Det ville have hjulpet, hvis lægerne havde fortalt mig, at det er helt normalt at der går 1-2 uger før blodtrykket stabiliseres. Det er endnu et af mine eksempler på velmenende og dygtige læger, der ikke får ført kommunikationen og behandlingen til dørs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *