Det personlige hjørne

Laktosefri og glutenfri er mange nye ting på en gang

Det er nu tre uger siden, jeg stoppede med at spise gluten og indtage komælk (her). Smør dog undtaget, heldigvis. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er allergisk. Derfor undgår jeg det heller ikke 100%. Hvis fisken på arbejdet er paneret, spiser jeg den stadig. Fordelen ved en god fisk opvejes af den smule panering. En smule mælk i en sovs stopper mig heller ikke. Men brød, kage, pasta, dressinger og ren mælk er jeg stoppet med. Derhjemme er det nemt, men udenfor hjemmet lidt mere besværligt. 

Det er især kombinationen, der gør det lidt hårdt. Jeg er virkelig glad for, at jeg kan se det som en udfordring og kan finde ud af at lave mad. Men der er altså tale om ret fremmede ingredienser for mig, som jeg stadig er ved at lære at kende. Forleden fik jeg lyst til pandekager. Ikke nok med at jeg skal finde ud af om boghvedemel, havremel eller en tredje mel giver den bedste smag og konsistent for mig. Men jeg skal også finde ud af hvilken type plantemælk, der fungerer bedst. Heldigvis finder der rigtig mange gode opskrifter på nettet, som jeg søger inspiration og viden i.

Når jeg er ude, er det også en lidt svær kombination. Hjalte og jeg var i Tyskland et par dage med hans bedsteforældre. Det er en fantastisk tur, men især når vi spiser ude er det lidt svært at undgå både gluten og laktose. Det er lykkedes godt nok for mig og det er det vigtigste. Typisk blev jeg dog nødt til at fravælge en af dem. Det blev typisk laktose pånær den ene gang, hvor jeg fik en is. 

Er der så nogen effekter? Jeg føler, at min mæthedsfornemmelse er ændret. Det kan altså også skyldes den massive mængde vitaminer og mineraler jeg spiser, hjælper på balancen i mine systemer. Uanset årsag føler jeg mig hurtigere og længere mæt. Jeg mistænker at det også spiller ind, at jeg får flere fedtkilder til min mad. Der er altid hørfrø eller mandler på min morgengrød, mandler på arbejdet og solsikkekerner på salatbaren i kantinen. Vigtigst af alt er det her kommet på det rigtige tidspunkt for mig. Det tidspunkt, hvor jeg var klar til at ændre nogen ting og se andre i et nyt perspektiv. Uden den motivation og parathed havde det været umuligt. Det slår mig igen og igen, hvor meget i livet der handler om det rigtige tidspunkt for at lykkedes. Jeg tror at det her, er det rigtige tidspunkt for mig at se på min kost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *