kaerestetid
DET PERSONLIGE

Kærestetid, parforhold og barn

Nicolai og jeg har været sammen i 10 år. Halvandet år hvor vi boede hver for sig, 7 år som kærester, 6 måneder som forlovede og 2,5 år som gifte. Det er næsten en tredjedel af mit liv, jeg har brugt sammen med Nicolai. Det er fantastisk og jeg er lykkelig over at have fundet en, der forstår mig på den måde han gør. Som for mange andre er der dog nogen ting, der ændres efter et barn melder sin ankomst og her er det her med kærestetid i vores parforhold blevet vigtigt at se på.

Det har været prioriteret

Det har altid været vigtigt for os at have kærestetid og alenetid. Kærestetid har været med biografture, middage, spil, teater og oplevelser. Det har været ude og der har også været en del rejser, men det har også gerne været hjemme. Det har altid været vigtigt for mig at have en hverdag, jeg ser frem til, fordi hverdagen altså udgør det meste af livet. Alenetiden har været en erkendelse af, at selvom vi kan gøre, hvad vi vil når den anden er hjemme, er det bare noget andet at være alene hjemme. Det har ofte løst sig selv ved at vi har haft aftaler med venner ude af huset. Derfor har det aldrig været et problem, men det har været vigtigt for mig at være åben om det behov.

Med Hjalte kom der ændringer. Der var selvfølgelig de rent praktiske med aflevere og hente, rengøring, huskelister og opgaver i hjemmet som vi løste med opgavelister og torsdagsplanlægning. Men det der med kærestetid har været mere tricky. Vi er jo fænomenalt heldige at Hjalte sover rigtig godt og har fulgt sit godnatrutine til punkt og prikke fra første gang. Det betyder at fra kl. 19 har vi børnefri i og med han sover. Det er jo luksus og bestemt ikke noget vi tager for givet. Tiden bruges på vores egne interesser, de praktiske opgaver og fællestid. Men vi er ligesom også fanget i lejligheden. Vi kan ikke tage ud, smutte i biografen eller bare gå en tur. Der er også hele tiden den mentale vished om at babyalarmen jo kunne gå i gang når som helst. Den gør det sjældent, men det er en mulighed.

Barnepiger og pasning

Vi har en gang været ude og spise mens Hjalte sov hos sin bedstemor. Der var også den gang hun passede en halv dag og vi tog ud og endelig tog vi en kærestedag mens Hjalte blev kørt ind i dagpleje. Men det er det. På over et år har vi været ude sammen og uden Hjalte tre gange. Fire hvis man så tæller vores decembertur til Tivoli. Det er nemlig sådan, at vi har verdens bedste naboer, der udover julehygge, julefrokost, legeaftaler, kage og hverdagsmiddage og kan agere barnepiger. Derfor kom en af vores naboer, da Hjalte var puttet og så smuttede de voksne på tre timers date. Hjalte opdagede ikke skiftet i voksenselskabet og sov gennem det hele. Jeg havde det fantastisk.

Før vi fik Hjalte, forestillede jeg mig, at vi skulle have en barnepige fast hver måned til at tage ham en aften, så vi kunne få noget kærestetid. Det kan jeg ikke få mig selv til lige nu og den korte version er, at jeg er blevet mere opmærksom på Hjaltes tilknytning og ikke ønsker ham passet af en, han ikke kender (den lange version står her). Da vi heller ikke har familie i nærheden, er vi derfor lidt begrænset med pasning. Dog håber jeg at de kan overtales på vores familieferie i marts. Derfor er denne her naboordning genial og jeg håber, det kan lade sig gøre igen. På længere sig drømmer vi om at tage til Hjaltes bedstemor og tage en overnatning ude på et tidspunkt. Indtil da fik jeg en overnatning ude alene og fik noget tiltrængt alene tid der (her). Jeg har dog ikke så travlt som jeg havde før Hjalte kom. Jeg nyder vores små oaser med kærestetid og er så lykkelig for at Hjalte har et godt sovehjerte.

_____________________________________________________________________________
Følg gerne med: Instagram @Copenhagenfamily og Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *