jeg_forgudede_min_mor
DET PERSONLIGE

Jeg forgudede min mor

Det er en følelse og nogen minder, der godt kan skræmme mig i dag. Der er ikke bare tale om, at jeg godt kunne lidt min mor, synes hun var perfekt eller var den bedste mor i verdenen. Det var jeg rationel nok til tidligt at indse, at hun ikke er. Men jeg forgudede min mor. 

Min far forstod det aldrig helt og det kan jeg godt forstå. Han forstod aldrig, hvor meget af min verden, mit væsen, der handlede om min mor. Udover at jeg forgudede min mor, higede jeg efter hende. 

Ros og den dygtige pige

Et af mine bedste minder er fra da vi havde plejebørn. Jeg har været ca. 10 år. Der kom besøg af kommunen og derfor skulle der ryddes op. Der var egentlig ret fint allerede, men som alle andre, gjorde vi altså lige lidt ekstra når en offentlig myndighed kom. Jeg havde det skidt, men ved ikke om jeg sagde det. Uanset hvad blev der ikke handlet på det. Det vil sige før om aftenen og det er her mit minde er. En nabo var på besøg og hende eller min mor opdagede min feber. Og jeg fik ros. Jeg fik så meget ros og fik lov til at sidde på skødet af min mor. Hun strøg mig over kroppen med sine hænder, som jeg altid synes var perfekte og lignede sådan nogen elvere måtte have. Hun fortalte, hvor dygtig jeg havde været til at rydde op og hjælpe.

Lille-Nikoline

En del af mig higer stadig efter det. Den følelse af, at hun ville mig, elskede mig, prioriterede mig, så, anderkendte og roste mig. Det er lille-Nikoline, der savner og higer efter det. Ligesom det er som Lille-Nikoline, der forgudede sin mor. Voksen-Nikoline ved at det ikke er helt godt. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan jeg lærte at tilsidesætte egne behov. Det er en af årsagerne til jeg havde problemer med at mærke mine følelser, altid ignorerer min krops signaler og søgte meget anerkendelse fra andre mennesker. Det er noget, der har formet meget af mit liv, men som jeg er nået utrolig langt med. Som barn ville jeg jo bare gerne have min mors kærlighed og jeg ville gøre hvad som helst for den. Der kom brudstykker af den, og det var nok til at jeg fortsatte jagten. Det var omsorgssvigt og en utryg barndom, hvor mit fokus konstant var min mor.

Styrken i børns kærlighed

Det der skræmmer mig er niveauet af min hengivenhed. Den intensitet som jeg forgudede min mor med var voldsom. Børns kærlighed er virkelig ubetinget og mine følelser var så meget mere end bare kærlighed. Selv da min mor forlod mig, flyttede væk, gik glip af store begivenheder ændrede det sig ikke. Jeg brugte så meget af mit liv på at søge hendes kærlighed. Der skulle gå 25 år før jeg valgte at stoppe. Det er en virkelig stor sorg, det var en meget lang og smertefuld proces at indse at hun aldrig blev den mor, jeg drømte om. Og når et minde popper op som det da jeg ryddede op, så kommer det tilbage. Sorg er cirkulær og jeg har affundet mig med, at det er en del af min fortid, nutid og fremtid. Men i forhold til tidligere, hvor jeg blev overvældet, kan jeg i dag være i det. Det bliver ikke altdominerende for mig. Følelserne er der og skal lige tages hånd om, men det er ok. 

Du gjorde det ikke godt nok

Vreden er bearbejdet ligesom bebrejdelserne og “hvad hvis” tankerne. Jeg er ikke i tvivl om, at min mor gjorde det bedste, hun kunne. Instagram og nettet flyder over med kærlige påmindelser til mødre om, at de gør det godt nok. Men der er mødre som min mor, hvor selv hendes bedste altså ikke var godt nok for mig som barn. Sorgen er der også. Og når jeg mærker mine følelser kommer der også en smule chok over dybden og intensiteten som jeg forgudede min mor med og min fortsatte higen efter min mor. Vi har så travlt med at forherlige moderskabet og bekræfte os selv i at mødre er fantastiske og barnets vigtigste person. Men som jeg er dykket mere ned i det her med forældre-barn relationer, bliver det tydeligt for mig at jeg ikke er alene. For nogen af os er mor ikke det bedste og den higen og stræben, jeg oplevede, og stadig arbejder med, var ikke til gavn for mig, men en stor begrænsning for mig selv og i mine relation til både Nicolai og venner.


_____________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *