Forældretanker

Hyggetid uden dårlig samvittighed

I midten af februar, var Hjalte 4 måneder, og havde haft et par dage fyldt med hyggetid. Han ville simpelthen gerne være op ad min brystkasse hele tiden. Dog ikke på den uoplagte og ked af det måde som da han var syg, men på en rolig, hyggelig måde. Efter en alt for kort formiddagslur forsøgte jeg at få ham til at sove igen. Han lå og ”brokkede” sig med sut i munden, en absolut bedårende lyd, og kiggede meget insisterende på mig. Til sidst kom han ud af dit svøb og vi sad i gyngestolen på dit værelse og kiggede ud af vinduet. Det sneede og jeg fortalte om sne og is imens jeg gyngede i stolen. Samtidig kunne jeg i mit hoved høre de gamle vaner fra før indlæggelsen. De vaner, der sagde, at nu var han vågen og alt vågentid skulle bruges på øjenkontakt. Mens jeg nød vores hyggestund kæmpede jeg mod behovet eller impulsen til at løfte, vende eller ligge ham så vi kunne have øjenkontakt.

Heldigvis kom jeg i tanke om den sidste evaluering med psykologerne fra Tryghedscirklen. Evalueringen var gået rigtig godt og efterfølgende havde jeg talt med psykologen om øjenkontakt. Hun fortalte, at jeg med fordel kunne se på det som flere typer kontakt, hvoraf øjenkontakt kun var en. Da Hjalte ikke længere havde problemer med social kontakt, behøvede jeg ikke have fokus på øjenkontakten, men sikre at vi havde en eller flere at kontakttyperne og gerne i forskellige kombinationer. Kontakttyperne kan med mine ord beskrives som:

  • Øjenkontakt, hvor vi ser hinanden i øjnene
  • Fysisk kontakt, hvor han bliver holdt eller rørt
  • Ansigtskontakt, hvor han ser på ansigter og ansigtsudtryk
  • Stemmekontakt, hvor han lytter til stemmer

Pointen er, at jeg ikke behøver at have alle typer kontakt samtidig. Da vi sad i gyngestolen havde vi fysisk- og stemmekontakt. Senere på dagen sad han hos mig, mens han havde øjenkontakt med Nicolai. Her havde han altså alle typer kontakt.

Da jeg huskede, at der ikke var behov for de gamle vaner og lagde mærke til, hvor fin kontakt vi havde i gyngestolen, slappede jeg helt af. Tiden løb fra mig, og vi endte med at sidde der til Nicolai kom ind for at tjekke om, jeg havde fået Hjalte til at sove igen. Det havde jeg ikke. Men vi havde hygget. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *