Forældretanker,  Læsestof

Grinebaby og babyrytmik

Den 18. februar grinte Hjalte for første gang. Han var lidt over 4 måneder. Jeg havde virkelig glædet mig til det skete, og der var tidspunkter, hvor jeg troede det aldrig ville ske (her). Det skete mens vi alle dansede rundt i vores version af forsigtig babyrytmik til sangen ”wulle wulle wap wap” fra Jungledyret Hugo. Der er tre vers, der hver består af to sætninger. Det meste af sangen består altså af et omkvæd. Det viser sig at ingen af os kan de seks sætninger, versene indeholder, men vi kan begge omkvædet udenad. Når det bliver sunget, mens vi hopper og danser griner Hjalte. Det er en helt fantastisk lyd, som vi gerne står på hovedet for at opnå.

Det med at stå på hovedet er dog ikke nødvendigt. Hjalte foretrækker nemlig selv at være på hovedet og elsker babyrytmik. Herhjemme har vi både bogen ”Leg med din baby” og app’en Babytummel. De er begge blevet brugt flittigt. Da han var syg og havde afvigende social kontakt, blev det ekstra vigtigt for mig at sikre den kropslige udvikling. Jeg følte at det var et område, hvor jeg i det mindre kunne hjælpe mit barn. Hjalte blev aldrig tilmeldt babysvømning, rytmik mv. fordi jeg ikke kunne overskue det. Da jeg derfor i januar stod med en rask, smilende og aktiv baby, ville jeg pludselig gerne ud og lave noget med ham for at aktivere os begge. Heldigvis har vores lokale bibliotek ugentlig babyrytmik med fænomenale Pernille (her).

Første gang til babyrytmik var jeg med et par andre mødre og babyer fra mødregruppen. Det bestod af sanglege og fysiske øvelser. Vi stod i en rundkreds og det skulle gå på runde at man fandt på en ting som de andre derefter skulle gøre til en bestemt sang. I princippet en form for kongens efterfølger. Der stod jeg og var en af de sidste i rundkredsen. Jeg tænkte det nok var noget med svingture, som jeg havde set i app’en, og vel ikke alle de ”farlige” ting, som jeg endnu ikke havde turde. Dog havde jeg helt klart en forestilling om en utopisk dag, når Hjalte var større, Nicolai var hjemme, vi stod over sengen og der var to sole og tre måner at så ville jeg hænge Hjalte på hovedet eller slå kolbøtter med han. Da jeg stod der i rundkredsen, gik der dog ikke lang tid før en mor ubesværet tog sin baby og hængte hende på hovedet, mens moren holdt fast om hofterne. Skik følge eller land fly og jeg kunne ikke se en vej udenom, eftersom alle gjorde det uden nogen form for tøven. Ved slutningen af timen havde Hjalte hængt på hovedet, dinglet som en kokosnød på mine skinneben, blevet slæbt rundt i tæpper, haft flere svingture og lavet forlæns kolbøtter.

Jeg havde fået blod på tanden og Hjalte elsker det. Han griner og smiler når han hænger på hovedet, laver kolbøtter, jeg hopper med ham i mine arme, kaster ham op i luften, svingture og det nyeste hit er ”det gyldne tårn”, hvor ham er i frit fald i mine arme. Jeg er virkelig glad, for at jeg endte til babyrytmik og fik mod på mere, for vi har begge så godt af det.

Hjalte prøvede også kræfter med tjansen som besøgsbaby, som du kan læse om her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *