Forældretanker

Godnat og sov godt på eget værelse

Torsdag den 8. februar var en stor dag. Måske en af de største omvæltninger Hjaltes 4 måneder gamle liv. Jeg havde været småsyg i en lille uges tid, og det blev ikke hjulpet af, at han gennem to uger havde sovet meget uroligt. Selvom han nu blev puttet uden problemer, sparkede han rundt hele natten. I bedste fald sparkede han sin dyne over i mit hoved. I værste fald fik jeg hans fødder i hovedet. Efter at have talt med vores fantastiske sundhedsplejerske, valgte Nicolai og jeg, at han skulle sove på eget værelse.

Han havde sovet på eget værelse om dagen i flere måneder. Da han var syg, ville han ikke ammes liggende ved putning og derfor var putterutinen i forvejen ændret, så han blev ammet på dit værelse og derefter blev han båret ind på vores.

Torsdag aften putterutinen fulgt kl. 18.30, men babyalarmen blev hængt på hans seng på eget værelse og gardinerne trukket for. Han blev ammet og sov lige efter. Kl. 2 kunne jeg høre ham i babyalarmen, der lå ved min pude. Jeg ammede og han sov videre. Da jeg stod op kl. 7 grundet en aftale sneg jeg mig ind og han sov fuldstændig. Kl. 7.45 gik jeg tur med Obelix og da jeg kom tilbage var han næsten lige vågnet. De følgende nætter vendte han dog  tilbage til sit normale mønster med at blive ammet kl. 2. Nu skulle det dog ske i stolen, vi havde sat ind på hans eget værelse og mine muligheder for at blunde under amningen var derfor stærkt begrænsede. Det betød til gengæld, at jeg bagefter kunne gå tilbage til egen seng og sove rigtig videre i stedet for at halvsove mens han blev ammet.

Det var utroligt underligt at ligge alene i soveværelset, da jeg skulle falde i søvn. Det er stadig underligt. Det var ikke sket i 4 måneder. Jeg savnede at tjekke til ham og høre hans åndedrag. Selvom jeg sov dybt, vågnede jeg flere gange og kiggede over på hans seng, der stadig stod ved siden af min side af sengen. Det var lidt trist, fordi det gik op for mig, hvor stor han er blevet og hvor dygtig og fantastisk han er. Måske var det første gang, jeg følte at han ikke havde brug for mig. Han kunne sagtens ligge og sove dybt og dejligt uden mig ved siden af.

Efter et par dage slukkede jeg babyalarmen om natten, da Hjaltes værelse er lige ved siden af vores og jeg vågner fint når han pludrer eller brokker sig. Efter 4 måneder sammen kender vi nemlig hinanden. Han ligger og pludrer, når han er sulten og falder i søvn i mine arme efterfølgende i stolen på hans eget værelse. Når han bliver lagt vågner han let, men med en sut og dynen omkring sig falder han i søvn igen med det samme. Min nye yndlingsmåde at vågne er at ligge i sengen og høre ham pludre og vide at jeg snart får endnu en fantastisk morgen og dag med ham. Jeg er heller ikke i tvivl om, at han nok skal snige sig tilbage til soveværelset på et eller andet tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *