Forældretanker

Godnat og sov godt del 1

Da Hjalte var to uger gammel, fik han sin første godnatrutine. Det var en godnat rutine. Det blev hurtigt tydeligt, at Hjalte ikke var en glad og tilfreds baby om aftenen. Han sov korte lure og var derefter pirrelig og kunne ikke finde ro. Om dagen havde han sovet i stuen, men fra nu af sov han alle dine lure på soveværelset og senere udenfor. Vi indførte også, at første gang han viste træthed efter kl. 19, var det puttetid. Hjaltes godnatrutine var således

  • Ind på sit værelse ved puslebordet. Afdæmpet lys og god tid til at hygge. Hjalte fik natdragt på. I den forbindelse holdt vi op med at give heldragter på om dagen, men i stedet body og bukser så han ville forbinde heldragterne med nat. Det var oftest Nicolai, der tog denne tjans i starten, da det var et godt tidspunkt for dem at have kvalitetstid.
  • Hjalte og jeg gik ind i soveværelset. Alt lys var slukket på nær en lille vågelampe og mørklægningsgardiner trukket for.
  • Han blev ammet liggende med sin dyne over sig. Når han stoppede amningen og småsov sang jeg “Elefantens vuggevise.” Ved sidste vers blev han vendt fra siden til maven under sin dyne og flyttet over i sin egen seng ved siden af vores.

Når først han var puttet, var der følgende retningslinjer

  • Ved bleskift skulle det ske ved dæmpet lys og ingen snak
  • Han forlod ikke soveværelset undtagen ved bleskift
  • Der var ingen afvigelser fra rutinen heller ikke, hvis vi var ude.

Det sidste punkt er det vigtigste. En godnatrutine tager, som andre rutiner, tid at lære, og derfor var det vigtigt at vi var helt enige om fremgangsmåde og prioritering. Efterhånden kunne jeg bede Nicolai bekræfte, at Hjalte var træt og jeg ikke bare forestillede mig det, eller han kunne bede mig vurdere om han var mere sulten. Uanset hvad der skete, blev Hjalte puttet på samme måde og han blev i soveværelset. Da han begyndte at ville tage sut, fik han den del når du blev puttet. Efter et par uger begyndte Hjalte at vågne efter han var lagt. Vi holdt ved, men udvidede soveværelsesområdet til at gælde gangen (her).

Som fortaler for rutiner til både voksne og børn, mener jeg at det kræver tid og tålmodighed over længere tid før det kan evalueres. Genkendelighed er vigtigt og for Hjalte betyder det en godnatrutine med heldragter, sut, sang og mørke ved sengetid. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *