Forældretanker

Fra børnemodtagelse til børneafdelingen

Torsdag morgen kom Nicolai efter at have luftet Obelix. Han overtog sengen og Hjalte lå på hans brystkasse, men jeg fik noget mad og lidt frisk luft. Hele torsdagen gik med prøver. Vi var stadig på børnemodtagelsen og ikke sendt til børneafdelingen. Blodprøverne viste intet, udover at hans infektionstal var stigende. Næste skridt var en urinprøve, der viste sig at være besværlig. Hjalte blev ultralydsscannet for at tjekke, om der var urin i blæren. Derfra blev det et kapløb mod tiden. Hvis der var urin nok stikkes der en nål ned i blæren og tages en prøve. Det prøvede lægen en gang, men der var ikke nok. Samtidig turde de ikke blive ved med at vente af frygt for, at han i mellemtiden tissede, og vi skulle starte forfra. Efter et par ekstra scanninger, blev han placeret på Nicolais skød, der var dækket af engangsunderlag, uden ble og han fik en kop og instruktionen ”fang”. Underlagene blev skiftet et par gange pga. andre ting og endelig fik Nicolai fanget lidt urin i en kop. Den blev testet og viste intet, men blev sendt videre til dyrkning.

Da urinprøve og blodprøver var negative blev næste bekymring meningitis. Der blev derfor taget rygmarvsprøve. Jeg er dybt taknemmelig for det faglige niveau hos lægerne og sygeplejerskerne. Hjalte græd som sædvanlig det øjeblik, han kom væk fra mig. Men de fik holdt ham helt sikkert og stille og prøven blev taget i første forsøg. Samtidig lagde de venflon (drop) i Hjaltes hånd, så han kunne få noget væske og så det var klar til den penicillin, de ville starte ham på senere. Hver gang han fik taget blodprøver fik Nicolai lokket et klistermærke ud af laboranterne. Rygmarvsprøven var også negativ, og da han derfor ikke smittede eller havde fået det bedre blev vi overført til børneafdelingen.

Børneafdelingen er lidt mere ”luksus” end børnemodtagelsen, da man på modtagelsen kun er i kort tid. Vi var nu på et værelse helt magen til det på barselsafsnittet efter fødslen med en sofa, seng, tremmeseng, et bord og et badeværelse med bad. Der var dog ingen, der viste os rundt eller lige forklarede de basale ting. Derfor gik der flere dage, før vi opdagede forældrekøkkenet og kunne opbevare ting i køleskabet og hente kaffe og te.
På børneafdelingen må der kun være én forælder indlagt. Og da Hjalte blev ammet blev det mig. Nicolai tog derfor hjem om eftermiddagen, så han kunne lufte Obelix og få sovet. På den måde var han frisk til at tage Hjalte dagen efter hvor jeg kunne sove. Da Nicolai var gået kom en læge og sagde at det var standard at få endnu en urinprøve. Da det gik op for hende, at det betød, at jeg skulle side alene med ham dækket i engangsunderlag mens han græd konstant og i massivt søvnmangel efter to døgn uden søvn, valgte hun at droppe den urinprøve.

Hjaltes drop faldt ud efter et par timer og Hjaltes lille hånd var helt våd. De valgte ikke at ligge en ny før der var truffet endelig afgørelse om behandlingen. Den eneste behandling han fik var børnepanodil, der på børneafdelingen blev sat op til hver 4. time i stedet for hver 6. time, der ellers er standard.

Torsdag aften og nat gik som den forrige. Hjalte ville kun holdes oprejst op af min brystkasse og 90% af tiden skulle vi gå rundt. Vi gik op og ned af gangene på børneafdelingen og i vandrehallen. Jeg havde det lidt dårligt med at han til tider græd meget, men der var ikke nok plads til at gå rundt på værelset. Mens jeg gik sang eller nynnede jeg Hjaltes godnatsang og jeg er sikker på at både personale og patienter til sidst alle kunne ”Der er et yndigt land” udenad.

Hjalte var indlagt flere dage den første gang og de kan læses som del1, del2, del3, del4, del5, del6del7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *