Forældretanker

Forhøjet blodtryk under graviditet

Jeg gik på barsel den 9. september, hvilket var 6 uger før min termin. De første 2 uger var fyldt med praktiske ting såsom lægebesøg og tandlæge, så det var ude af verdenen når Hjalte kom. Nicolai og jeg spiste ude, gik ture med Obelix og havde venner på besøg og efterhånden slappede jeg af, hyggede og nød graviditeten. Den havde været uden problemer med diabetes, forhøjet blodtryk eller bækkenløsning, som jeg havde frygtet. Hjalte var meget aktiv og lå ofte og sparkede og havde hikke. Vejret var et fantastisk mildt sensommervejr og som højgravid, med ham som indbygget varmeovn, var jeg begejstret for vejret. Jeg havde, selvfølgelig, lavet en plan for min graviditetsorlov. De første 2 uger skulle aftaler og opgaver udenfor hjemmet ordnes. De næste 2 uger skulle vi have en masser dejlige mennesker forbi og nyde vores sidste tid med venner inden Hjaltes ankomst. De sidste 2 uger regnede jeg med at være meget højgravid og med et behov for søvn, afslapning, Netflix og tid med din far og Obelix. Som førstegangsfødende regnede jeg med at gå over termin og havde derfor ikke travlt.

Efter 2 uger, og med 4 uger til termin, var jeg til rutinetjek hos jordemoderen. Vi havde overvejet at aflyse, da jeg havde det fantastisk, men tog alligevel afsted. Jordemoderen målte som sædvanlig mit blodtryk, der var i den høje ende. Efter seks forsøg med to forskellige apparater og liggende og siddende stillinger, blev jeg sendt til fødemodtagelsen på Hvidovre Hospital for yderligere undersøgelser grundet forhøjet blodtryk. Det var en fredag og de mente ikke det kunne vente til mandag. Sen eftermiddag fik jeg taget flere prøver og mens vi ventede på resultatet spiste vi aftensmad fra 7/11 på hospitalet.

Kl. 21.30 kom resultaterne. Alle prøver var negative, men der var bekymring for mit forhøjet blodtryk, som jeg skulle i behandling for. Da medicinen var tre dage om at virke, skulle jeg observeres indtil mit blodtryk var korrekt medicineret. Jeg var rigtig ked af det, fordi jeg pludselig skulle være alene på hospitalet. Nicolai måtte ikke blive og vi sagde farvel på min tildelte stue. Jeg havde lynpakket en toilettaske for en sikkerhedsskyld, men desværre havde jeg glemt læbepomade. Grundet den dårlige luft tørrede mine læber helt ud ligesom det er meget vigtigt at drikke ekstra meget vand på hospitalet.

Svangreafsnittet er et underligt sted at være indlagt. Jeg var ret frisk og snaksaglig, som altid ifølge Nicolai, men nu var jeg på et afsnit med syge gravide. Jeg var egentlig ikke synderligt bekymret. For en gangs skyld havde jeg ikke googlet mig til yderligere information. Jeg havde det fysisk godt og alle prøver af dig, viste gang på gang at Hjalte havde det som blommen i et æg. Samtidig har jeg en stærk tillid og respekt for autoriteter som sygeplejersker og læger. Det gjorde at jeg var overbevist om, at jeg var det bedste sted jeg kunne være og var helt i trygge hænder, hvis der skulle ske noget.

Jeg var dog omgivet af syge gravide, der var bekymrede for deres babyer. Ingen gik på gangen og jeg så kun andre meget få gange i venteværelset/tekøkkenet. Typisk var det partnerne, der hentede mad eller drikkevarer til den gravide. Ingen hilste på hinanden og generelt oplevede jeg stemningen som alvorlig, hvilket jeg havde svært ved at forholde mig til.

Jeg endte med at være indlagt fredag til mandag. Lørdag og halvdelen af søndag var jeg sengeliggende. Det betød, at jeg ikke måtte gå længere end til toilettet. Selv min mad og vand blev sat ind til min seng. Det var utrolig fremmed og svært for mig at holde mig i ro på den måde. Nicolai kom med bøger og var der hver dag, hvor vi talte og forsøgte at få det bedste ud af det. Jeg var ekstra ærgerlig over de aftaler, der skulle aflyses og fordi der var det mest fantastiske solskinsvejr udenfor mit vindue. Medicinen blev udleveret mod forhøjet blodtryk og mandag blev den endelig plan leveret. Medicinen skulle tages tre gange dagligt frem til din. Senest ved termin skulle jeg sættes i gang under indlæggelse og med epiduralblokade for at overvåge blodtrykket og Hjaltes trivsel. Det var en del at sluge og et stykke væk fra min naturlige, smertefri fødsel som jeg havde planlagt. Hele min ønskeliste til fødslen og mine forventninger skulle justeres.

Inden vi tog hjem om mandagen kom der en læge fra PEACH. PEACH var et forskningsprojekt om forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, der forsøger at finde årsager. Jeg passede perfekt i målgruppen og takkede selvfølgelig ja til deltagelse. Jeg har endnu ikke sagt nej til et forskningsprojekt. Når der er tale om et projekt som PEACH, der ikke havde nogen implikationer eller gener for mig, kan jeg aldrig se en grund til at takke nej til deltagelse. I tilfældet med PEACH var der tale om et par scanninger og blodprøver, hvilket jeg ikke havde problemer med. Lægen virkede ærgerlig over at dagens blodprøver var taget, da hun så ikke kunne få taget til PEACH den dag. Heldigvis for hende har jeg aldrig haft et problem med nåle, modsat Nicolai der besvimer ved tanken, og tilbød hende at tage dem med det samme. Nicolai grinte i hjørnet længst væk fra nålene og mente at de færreste nok var så overskudsagtige at de sagde ja til endnu en omgang blodprøver.

Indtil igangsættelsen skulle jeg til kontrol 1-2 gange om ugen og ellers være hjemme på niveauet over sengeliggende. Selvom jeg var medicineret, formåede de ikke at få blodtrykket indenfor normalgrænsen og jeg havde 2 uger uden gåture med Obelix, ingen gæster og ingen planer eller projekter.

Du kan læse om, hvordan det gik med mit forhøjede blodtryk efter fødslen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *