Forældretanker

Ferieplaner, lettelse og operation

Hjalte kom hjem en lørdag fra sin 5. indlæggelse. Det var den tredje på tre måneder (her og her) og vi var alle ret trætte af hospitaler. Onsdag havde han en CT scanning. Den var blevet planlagt mellem 3. og 4. indlæggelse, hvor scanninger viste chance for en mindre misdannelse på nyren. Videre behandling og evt. operation kunne først besluttes når CT scanningen viste omfanget af misdannelsen. Planen var at vi torsdag morgen skulle køre til Jylland. Vi skulle over til hans bedsteforældre og slappe af en lille uges tid. Bare hygge og håbe Hjalte ville underholdes lidt af nogen andre end sine forældre. Jeg glædede mig som et lille barn til at komme afsted. Væk fra byen, hospitalet, hverdagen. Min ferie var også lige startet og jeg havde næsten pakket det hele. Det var bedsteforældrenes sidste ferieuge så det var kun den uge, der kunne lade sig gøre.

Onsdag kom og efter scanningen fik vi planen. De skulle lave en lille operation faktisk en kikkertoperation. Intet voldsomt og vi var utrolig lettere. De havde endda en tid allerede fredag. Og så græd jeg. Jeg panikkede og græd i ret lang tid. Jeg var så lettet og glad over at det kunne løses nemt og hurtigt. Og jeg var så ked af at måtte aflyse turen til Jylland.

Nicolai besluttede sig for at ringe til bedsteforældrene og de pakkede fluks bilen og tog til København. De passede Hjalte torsdag og vi tog noget voksentid. Fredag gik turen tilbage til Rigshospitalet til operation. Alt var velkendt og der var både tryllecreme på hjemmefra og dynen og bamsen pakket. Lægerne og sygeplejerskerne var som altid fantastiske, dygtige, empatiske og forstående.

Hjaltes operation gik godt. De var dygtige til at genne os ud så snart han sov. Jeg havde frygtet at skulle se ham ligge “livløs” på den måde når han var bedøvet. En stille og lidt nervøs snack i Rigshospitalets have og så ringede de. Operationen var gået godt og tog kun ca. 40 minutter. Da vi kom til opvågning kom de gående med en tom seng og mit hjerte stoppede. Det var nemlig Hjaltes sygeplejerske, men ingen Hjalte. Det vidste sig, at han var vågnet meget pludselig og ikke ville være i sengen. Han fik lidt beroligende, så han kunne få en god opvågning. Efter yderligere observation på Børnekirurgisk tog vig hjem samme eftermiddag og bedsteforældrene kørte samme aften. Lørdag og søndag øvede vi os i at trække vejret. Der er en kæmpe sten, der er løftet.

Der er en opfølgning om 6 måneder og Hjalte har stadig åben indlæggelse. Men nu og her har han ikke forhøjet risiko for blæreinfektioner. I stedet kan vi fokusere på næste del af livet og den kommende nye hverdag. Den består af fuldtidsjobs og dagpleje. Hjalte er fantastisk, fænomenal og så dygtig til at være i alt det her. Det har været et vildt næste første år som forældre. Nu glæder vi os til at få en hverdag. I forhold til det sidste år er udsigten til fuldtidsjobs, dagpleje og weekender fantastisk, og jeg glæder mig til det næste kapitel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *