Det personlige hjørne

Farvel bedstemor

Jeg tjekker hurtigt Facebook og ser en notifikation. Nu bruger jeg Facebook utrolig lidt og der er sjældent notifikationer. Men nu stirrer jeg på en notifikation, der fortæller mig, at min bedstemor har fødselsdag. 

Problemet er bare at min bedstemor er død. Vi havde ikke et tæt forhold, men jeg har mange minder med hende og hun har haft en betydning for mit liv. Hendes liv og død er også uløseligt forbundet med Hjalte. Hun nåede kun at møde ham en gang. Vi besøgte hende med andre fra familien. Hun sad i sin stol og han lå hos hende en periode. Jeg var langt nede med efterfødselsreaktioner og kunne ikke helt rumme det hele (her).

Jeg fik af vide hun var indlagt og døende efter et tandlægebesøg. Jeg kunne ikke besøge hende eller sige farvel fordi Hjalte kunne blive smittet. Senere samme dag blev Hjalte indlagt.

Jeg fik af vide hun var død kort før Hjaltes drop røg ud. Jeg var i søvnmangel og proppede sorgen ned i en kasse (her). Det eneste der betød noget var Hjalte.

Vi var til bisættelse få dage efter Hjaltes udskrivelse. Jeg var så lettet og glad over at Hjalte havde det bedre. På en måde gik det aldrig op for mig at det var hendes bisættelse.

Og nu sidder jeg her og kan mærke den. Den der sorg. Sorg over at hun er væk. Sorgen over hvad det kunne have været. Sorgen over mistede muligheder. Sorgen over at mennesker kan dø. Ud af det blå sidder jeg med tårnene trillende ned af kinderne og snotten løbende. Hun er den første bedsteforælder, jeg har mistet. Hun er faktisk den tætteste person, jeg har mistet.

Min bedstemors historie og erfaringer har altid fascineret mig. Hun får aldrig en rolle i historiebøgerne fordi hun var en helt almindelig kvinde. Hun var uperfekt. Hun havde en humor og et gåpåmod, der var fantastisk. Hendes liv var ikke altid nemt, men jeg har altid haft fornemmelsen af at hun fik mest muligt ud af det. Hun turde tage svære beslutninger, der påvirkede både hende og hendes børn. Beslutninger jeg slet ikke kan forestille mig at skulle træffe. Jeg vil gerne lære af det uperfekte, og min bedstemor kan måske være en god reminder for mig, at perfektion ikke altid behøver være målet for at have det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *