Forældretanker

Etablering af amning og barselsafsnittet

Efter fødslen (her) ankom vi kl. 21 kom vi til barselsgangen. Jeg var stadig rundt på gulvet og at alt havde været nærmest modsat af min fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel. I løbet af vores dage på barselsafsnittet, mødte vi flere dygtige og empatiske sygeplejersker. Som det første fik vi to instruktioner for etabliering af amning:

– Lade Hjalte ligge ud mod hud så meget som muligt
– Lade Hjalte amme min 8. gange om dagen af 10 min.

Søndag måtte jeg spørge sygeplejerne, hvad den maksimale tid for amning var. Hjalte var simpelthen i stand til at sutte i flere timer i træk, hvilket gjorde at jeg ikke fik noget søvn. Sygeplejerskerne nægtede at tale om max tid, da indstillingen var, at det ikke var muligt at amme for meget eller for længe. Det betød at efter 1-2 timers amning græd Hjalte og Nicolai gik derfor rundt med Hjalte på gangene en times tid, mens jeg fik lidt søvn og lidt at spise. Når han endelig sov i mine arme turde jeg ikke røre ham eller bevæge mig. Jeg viste, at hvis han vågnede skulle han igen ammes i flere timer. Søndag aften var der en sygeplejerske på barselsafsnittet, der bemærkede, at Hjalte måske var sulten. Med en fødselsvægt på 4100 gr. var der en mulighed for at råmælken ikke mættede Hjalte tilstrækkeligt. Derfor fik han en smule modermælkserstatning og faldt i en dyb søvn og vi fik alle en rolig stund.

Mandag ville vi hjem. Vi havde på det tidspunkt fået vores to overnatninger, der er standard for førstegangsfødende. Etablering af amning var ikke sket, hvilket bekymrede os. Samtidig følte vi dog ikke, at vi fik konkrete redskaber eller viden på barselsafsnittet. Beskeden var at supplement med modermælkserstatning var vores eget valg og Hjalte fortsat ikke kunne ammes for meget.

Mandagens sygeplejerske dumpede voldsomt i kommunikation og gjorde det til en rigtig ærgerlig afsked med Hvidovre Hospital. Vi gjorde det helt tydeligt vi ville hjem og var klar kl. 11, da dagens blodprøver var taget. Vi skulle dog vente på en læge fra børneafdelingen for tjekke Hjaltes blå mærke og en læge fra gynækologisk ang. mit blodtryk. Det blå mærke var fint. Lægen fra gynækologisk gav instruktioner om at måle blodtryk hjemme og medicin. Det irriterede mig meget, da jeg siden konstateringen af forhøjet blodtryk havde fået af vide, at jeg ikke skulle købe et apparat og ikke ville få brug for det. Det kunne have været rart at have købt, før Hjalte kom og ikke efterfølgende.

Efter besøg af alle lægerne ventede vi på udlevering af medicin og på en bekræftelse på at vi kunne tage hjem. Kl. 16.30 kom der er en jordemoder. Det viste sig at være standard at tale med en jordemoder før udskrivelsen fra barselsafsnittet. Hun havde ventet hele dagen på at høre fra os/sygeplejersken, at vi var klar. Her var Nicolai og jeg ærgerlige. Vi ville rigtig gerne tale med en jordemoder, men at ingen havde givet os besked, men bare ladet os sidde og vente i flere timer, var for tåbeligt.

Tirsdag var vi tilbage for Hjaltes hælprøve, høretest og ny blodprøve for gulsot. Det hele var som det skulle være. Jeg havde brugt formiddagen på at få aftalt besøg af sundhedsplejerske og booke en privat ammevejleder til onsdag til etablering af amning. Jeg ville rigtig gerne have amningen etableret og følte at eneste mulighed var at betale sig fra det. Af omveje endte jeg også med at ringe til ammeambulatoriet på Hvidovre Hospital. Her talte jeg med en jordemoder, der var meget overrasket over forløbet på barselsafsnittet og at vi ikke var blevet henvist til hende. Ammeambulatoriet har netop til opgave at hjælpe i etablering af amning i perioden op til sundhedsplejerskens første besøg. Heldigvis fandt hun tid til over telefonen til en hurtig vejledning. Det hjalp med etablering af amning, men var ikke nok oplysninger. Det var dog nok til at Nicolai blev sendt afsted for at leje en elektrisk brystpumpe og købe flasker og modermælkserstatning.

Karen (her) der på det tidspunkt arbejde hos Smertefri Fødsel (her) kom var en rigtig stor hjælp til etablering af amning. Hun kom hjem til os og det gav altså en anden ro. Hun lyttede til fødselsberetningen og tog udgangspunkt i vores situation. Hun var ganske enkelt fantastisk og fik mig beroliget og overbevist om at det her amning skulle nok lykkes. Hun viste teknikker og stillinger, gav råd og tips og viste endda hvordan jeg tog Hjalte fra. Det var nemlig nødvendigt at jeg kunne det uden at risikere sår, da Hjalte altså ikke gav slip af sig selv. Sammen med hende lagde vi en helt specifik plan for hvor længe han skulle ligge til, 30 min., og hvordan vi kunne bruge modermælkserstatning som supplement, men stadig satse på amningen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *