Det personlige hjørne

Er du gravid?

Jeg er holdt op med at tælle, hvor mange gange jeg har fået det spørgsmål. Og NEJ jeg er ikke gravid. Billedet er taget for et par dage siden sidst på dagen og hvor jeg på ingen måde prøvede at suge den ind.

Den studerende på jobbet, stewardessen i flyet, manden i elevatoren på Riget (da Hjalte igen var indlagt), sygeplejersken på Børnekirurgisk afdeling, den fremmede i Fields, et par kolleger gennem tiden.

Det undrer mig altid, hvor forvirret spørgeren altid virker, når jeg svarer nej. Som om at spørgeren slet ikke har overvejet at jeg kunne svare nej og måske endda have indvendinger mod spørgsmål.

Så dig der går og overvejer at spørge, hvad vil du sige eller reagere med når personen siger nej? Problemet er at alle de årsager til nej, som jeg har haft, har omfatter følelser, tanker og overvejelser, der er dybt personlige, ikke kommer andre ved. Ved at spørge skal jeg tage stilling til det. Jeg skal gennem følelserne, argumenterne og overvejelserne igen. Fordi en fremmed, kollega, bekendt var nysgerrig og følte sig berettiget til at spørge. Mulige svar til spørgsmålet “Er du gravid?”

  • Nej – jeg er overvægtig
  • Nej – men mit fedt sætter sig på maven og det skete også, da jeg var næsten normal BMI
  • Nej – jeg kan ikke få børn
  • Nej – jeg har fravalgt børn
  • Nej – jeg vil rigtig gerne have børn, men har ikke fundet den rigtige
  • Nej – jeg er i fertilitetsbehandling
  • Nej – Jeg ved ikke om jeg vil have børn
  • Nej – jeg vil ikke have børn nu

I lang tid har jeg givet høflige og korte svar. Samtidig har en lille del af mig fået dårlig samvittighed når jeg ser, hvor pinlige folk bliver når jeg siger nej. Men fandme nej. Jeg er nu ret åben omkring det. Det lader til at gøre folk endnu mere pinligt berørt, når de får et ærligt svar. Det har jeg besluttet mig for er helt i orden med mig. Derfor er mit svar for tiden: Nej jeg er ikke gravid. Det forgangne år har jeg haft svangerskabsforgiftning (her), en traumatisk fødsel (her), haft efterfødselsreaktion (her), barn med afvigende social kontakt (her), min søn har været indlagt 5 gange (her), jeg har været i uvished om hans sygdom og fremtid hele hans levetid, kæmpet med at være mor, kæmpet med at være i parforhold. Jeg er i live. Jeg bearbejder det. Min søn trives og jeg er stadig sammen med Nicolai. Jeg tager mine sejre og har ikke taget stilling til flere børn pt. Jeg er overvægtig og det kan se ud som om jeg er gravid. Som mange andre kvinder fylder min vægt og udseende (for) meget, men jeg arbejder med at have det godt. Det betyder, at jeg går i det jeg vil, spiser nogenlunde sundt og ikke slår mig i hovedet over de kilo jeg har taget på under det her forløb.

Hvis en person vil stille mig det her meget personlige spørgsmål, bliver denne her person også nød til at høre det meget personlige svar. Hvis jeg skal forholde mig til spørgsmålet, vil jeg gerne have modtageren forholder sig til svaret. Men dem der stiller spørgsmålet, vil helst kun forholde sig til det, hvis svaret er ja. Den går bare ikke længere hos mig.

Det øverste billede er forresten mig i dag og uden en baby i maven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *