Forældretanker

Dygtige sygeplejersker på Hvidovre Hospital

Lørdag formiddag kom der er en ny overlæge, der specialiserer sig i urinvejsinfektioner hos børn. Hun fortalte at dyrkningen af urinen havde vist blærebetændelse pga. e.coli bakterier. Det ses ikke så tit hos drenge. Derfor spurgte hun om misdannelsesscanningen i uge 20 havde vist noget negativt. Det havde den ikke, men som det er standard, skulle der nu laves en ultralydsscanning af nyrerne og scanning med kontrastvæske. Det gøres kun to gange om ugen på Hvidovre Hospital og der skal være et drop. Næste gang var tirsdag og hvis hans drop holdt så længe, var Hjalte i toppen af listen. Da hans drop havde siddet siden fredag, krydsede vi alle fingre for at den ville holde så længe. Hvis det faldt ud i mellemtiden, ville Hjalte blive indkaldt til undersøgelse senere og få lagt en ny drop.

Overlægen sagde også, at vi burde kunne komme hjem tirsdag. Jeg var lykkelig og begyndte at tælle timerne til tirsdag. Det betød dog også at nytårsaften blev på Hvidovre Hospital. Vi havde haft den samme sygeplejerske i et par dage, og hun havde en stor faglig interesse i urinvejsinfektioner. Derfor uddybede hun lægens information. Jeg havde dårlig samvittighed over at Hjalte havde fået e.coli, da det nok var pga. hans ble. Sygeplejersken beroligede mig dog og sagde at kunne ske for alle. Hun havde også set os skifte Hjalte og kunne ikke se nogen grund til bekymring. Det var inspirerende og beroligende at høre hende fortælle så engageret om emnet.

Vores fantastiske naboer passede Obelix om dagen og Nicolai kunne være sammen med os fra morgen til aften. Vi havde nu fået styr på, hvor forældrekøkkenet var og havde snacks liggende der. Vi kendte en del af de dygtige sygeplejersker, der hilste på gangene. Hjalte fik sonde hver 3. tim. For at jeg kunne få noget søvn, var aftalen at ved natsonden listede en af de dygtige sygeplejersker ind og gav ham sonde uden at vække mig. Lørdag nat vågnede jeg ved at sygeplejersken, som havde været der et par nætter i træk, stod ved tremmesengen og gav ham sonde. Hjalte vågnede af det og lå og kiggede på hende og smilte. Hun smilte tilbage og sagde sagte til ham, at han skulle sove videre og ikke vække mig. Jeg faldt i søvn og Hjalte gjorde det samme. Det gjorde mig lykkelig at se ham frisk nok til at have kontakt med hende. Det gjorde mig også varm helt ind i maven at se deres hyggestund. En stund der var helt afhængig af hendes overskud og empati. Overskud, empati og faglighed var værdier, der kendetegnede hans indlæggelse. Det lykkedes for de super dygtige sygeplejersker, selvom der var ingen tvivl om at de havde travlt. Især på ydertidspunkterne om morgenen eller aftenen, kunne der gå lang tid, fra jeg ringede til de kom. Der var ingen tvivl om at det var benhård prioritering. Da Hjalte havde det værst kom de med det samme og som Hjalte fik det bedre, prioriterede de, forståeligt nok, andre børn.

Jeg havde fortalt lægerne og sygeplejersken om hans afvigende sociale kontakt og sundhedsplejersken og psykologens bekymring. Det blev dog tydeligt at han forandrede sig og fik et helt andet overskud, hvor han kunne smile og have øjenkontakt til alle omkring sig.

Hjalte var indlagt flere dage den første gang og de kan læses som del1, del2, del3, del4, del5, del6del7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *