Det personlige hjørne

Det er farligt at være moren i tv

OBS! Der er et par spoilers på serier i det her indlæg.

Jeg ser en del serier. Det gjorde jeg også under min barsel, da jeg havde et barn, der sov hele tiden (her). Det skyldes at der laves rigtig mange gode serier og egentlig kan jeg bedre lide serier end film. I serier kan der bare bygges en anden fortælling og karakterer op end på halvanden time. Samtidig er jeg mest til film i biografen, men da mit primære popcornsspisende selskab også er far til Hjalte, er vi ikke så meget i biografen længere. Et afsnit af en serie eller måske endda to afsnit kan godt nås når Hjalte sover kl. 19. Den dreng er altså mere driftsstabil mht. putning end de fleste it systemer.

Derfor ligger landet sådan at jeg lige har afsluttet to sæsoner og startet en ny serie. Nu vil jeg ikke skrive, hvilke grundet spoilers, men de havde noget tilfælles. Moren dør i alle tre. Måske ligger jeg mere mærke til det efter jeg selv blev mor, men det er virkelig et tilbagevendende tema. Moren i tv falder simpelthen om som fluer. Et tema jeg altså har det lidt stramt ved!

Nicolai og jeg tog lige en brainstorm for at se om jeg var helt galt på den. Udover de tre nævnt her kunne vi komme i tanke om flere andre, hvor moren dør. Det typisk når der er mindre børn eller unge, men kan også være hvor en afdød mor er vigtig for hovedpersonen der er barnet eller faren. Da det er ældre serier tillader jeg mig at spoile lidt, så here we go; Supernatural, The Strain, The Walking Dead, Lethal Weapon Designated Survivor, Zoo, How I Met Your Mother, The Blacklist, Scandal, How to get away with murder, Revolution, Falling Skies. Har jeg glemt nogen?

Jeg kan godt se, hvorfor det historiemæssigt giver mening at en forælder er død eller fraværende. Det giver en stærk drive og god baggrundshistorie for hovedpersonen at have mistet en forælder. Det er også lettere kun at skabe en forældrekarakter i stedet for to med forhistorie, relationer og fremtidsudsigter.

Men hvorfor skal det altid være moren i tv der dør? Der er flere af tv-serierne, hvor jeg forestiller mig, hvordan det ville have set ud, hvis faren var død i stedet. Jeg tror det ligger noget i vores billede af moderskabet. Typisk dør moren, barnet passes af forskellige venner og familie med faren som den altid støttende person, der alligevel svigter ved at fortsætte med sine egne hævntogter, redde verden eller hjælpe fællesskabet.

Tænk hvis vi så det med omvendt køn. Tænk hvis moren i tv overlevede, men valgte at overlade barnet til andre for at hævne sig eller redde verden. Ville vi være lige så tilgivende som vi igen og igen er overfor de mænd, der igen og igen nedprioriterer familien?
Jeg har lyst til at sige ja, fordi selvfølgelig skal verden reddes. Alligevel tror jeg at det ville være sværere at skabe sådan en kvindelig hovedperson. En mor skal bare altid vælge sit barn først.

Det er en ærgerlig stereotyp at moren i tv dør. Både fordi det begrænser billedet af kvinder til at være ekstremt tæt på moderskab. Men også fordi det begrænser mændene. Hvad ville vi synes om vores helt, hvis han droppede at redde verdenen og bare fokuserede på sit moderløse barn? Mens vi fanger mor og barn tættere sammen skubber vi far væk. Lige så gerne som jeg gerne vil se stærke, kvindelige hovedroller, der er i liv, vil jeg gerne se stærke mandlige hovedroller som fædre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *