Det personlige hjørne

De ting vi skriver under på

Jeg har fået en ny telefon. Faktisk har både Nicolai og jeg fået nye telefoner og ja det er de samme. Så længe har vi nemlig været sammen. På den mere praktiske front har vi stort set samme krav til en telefon og havde også begge brug for en ny.

Valget er endt på en Android. Mere præcist en Huawei P20 Pro. Det er der mange grunde og for at være ærlig, kender jeg ikke de fleste. Jeg satte nemlig nogen krav op til min kommende telefon. Nicolai undersøgte, tjekkede, fandt abonnementer, forhandlede priser mv. I sidste ende præsenterede han mig for denne, jeg læste lidt og vi købte to.
Kravene til min nye telefon var: Godt kamera, masser af opbevaringsplads, under 5000 kr. Jeg er ret privilegeret at have Nicolai til at løse det.

Hvorfor er det så vigtigt at det er Android? Det skyldes at den sidste telefon var en Iphone. Men jeg er simpelthen for nærig til at give de priser, de vil have for dem efter-hånden. Samtidig tænkte jeg, at der måtte være sket noget på markedet siden min sidste Android for 6 år siden, der altså ikke var en succes.

Da jeg startede telefonen, drømte jeg mig tilbage til den gang, hvor man bare skulle flytte simkortet. Det er som om det bliver mere og mere besværligt på trods af at det faktisk gik rimelig nemt. Dog blev jeg lidt overvældet af mængden af ting, jeg skulle tage stilling til. Nu tænker jeg ikke på, hvilken ringetone jeg vil have. Men alle de apps, programmer og logins, der skal oprettes og have adgange. Det gav mig deja vu til min første andelslejlighed. Som jeg sad hos banken og underskrev lånepapirerne i en alder af 19 år, fik jeg fornemmelsen af at uanset, hvor mange gange den flinke bankrådgiver forklarede det, ville jeg aldrig være helt sikker på, hvad jeg skrev under på. Jeg havde samme fornemmelse for et par år siden, da vi købte ny lejlighed. Selvom jeg er et voksent, nogenlunde fornuftigt menneske, der forstår kontrakter, underskrev jeg noget, hvor jeg i princippet både kunne have solgt min sjæl og pantsat min førstefødte.

Ved Iphones er man i lykkelig uvidenhed over alle tilladelserne. De kalder de brugervenlighed, men jeg ser det mere som snyd. Alligevel er det sgu næsten ikke bedre rent faktisk at sidde og godkende tingene. For det første er det hele skrevet på et sprog, der er umuligt for almindelige mennesker at forstå. For det andet har man jo ikke et valg. Jeg kan jo ikke fravælge alle apps på telefonen.

Jeg synes, det er skræmmende. Både uvidenheden over hvad jeg giver bort. Men et eller andet sted endnu mere, at jeg på trods af den viden fortsat gør det. Hvis du vil se en virkelig tankevækkende dokumentar om emnet har Netflix ”Terms and conditions may apply”. Selvom den er fra 2013 er den stadig højaktuel og kan kun anbefales.


Har du læst om den gang jeg panikkede over at være højgravid her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *