Forældretanker

Dagplejen og hverdag

Hjaltes indkøring i dagplejen gik strygende og det er egentlig en ret underlig følelse. Han har verdens bedste dagplejemor (her) som jeg stoler helt og aldeles på. På mange måder har det ikke været en svær beslutning at få ham passet. Jeg tror ikke hverken jeg eller Hjalte ville blive glade, hvis jeg var hjemmegående. Vores økonomi ville heller ikke blive glad og det ville sætte nogen begrænsninger, jeg ikke bryder mig om.

Har jeg så solgt tiden med mit barn? Det mener jeg ikke. Livet består at kompromiser og vi har fundet et rigtig godt for Hjalte, Nicolai og jeg. Jeg har da overvejet nedsat tid, men det var primært fordi jeg ikke synes han skulle have alt for lange dage i dagplejen. Det har vi løst ved at bruge den fleksibilitet vores jobs tilbyder. I praksis betyder det, at den ene møder tidligt og går tidligt og henter i dagplejen. Den anden afleverer, møder senere og har tidligere fri. Da vi begge kan have sene møder skiftes vi til at aflevere og hente.

Da vi havde hund havde vi altid en aftale om, hvem der gik eftermiddagstur. Den person skulle tage fra arbejdet senest kl. 16 så det ikke blev for meget alene hjemmetid for Obelix. Det er egentlig en fortsættelse vi laver nu, men hvor Hjalte skal hentes i stedet og man forlader arbejdet kl. 15.

Samtidig har vi sænket ambitionsniveauet derhjemme efter dagplejen er startet. Efter at have haft madpakker med i et par år er vi begge tilbage på kantinens frokostordning. I stedet får vi rugbrød et par dage til aftensmad, færdigretter, nemme måltidskasser eller rester på hverdagene. Og Hjalte er ligeglad. Der serveres god mad hos dagplejen og han desuden elsker rugbrød. Det skal dog helst være med både smør og leverpostej.

Der er også et par enkle regler derhjemme. Telefoner må kun bruges til  at tage billeder fra hentning til puttetid. Vi har også en procedure for at komme hjem. Måde vi alle lige “lander” og mærker efter hvordan vi har det. Der er ingen tvivl om at det er en velsignelse, gave og lettelse at have et barn, der går omkuld kl. 19. Hver dag. Det betyder at vi ordnet praktiske ting når Hjalte er puttet. Udtagelsen er vasketøjet, der har sin helt egen cyklus og system i weekenden.

Jeg elsker at optimere. At finde smarte løsning og gøre tingene nemmere. Det kræver kompromiser, stillingtagen og kompromiser. Det er også nødvendigt at man er fælles om det. Hos os har vi valgt at bo hvor og sådan som vi gør ligesom vi har valgt at få et barn sammen. Vi har også valgt vores jobs. Vi har talt en masse scenarier igennem, talt værdier, ønsker, drømme og muligheder og dermed fundet det der, indtil videre, fungerer godt for os. 

Jeg har også tidligere skrevet om fleksibilitet på arbejdspladsen, og hvad det betyder for vores familie her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *