Forældretanker

Planer om ammestop og trøske

Da Hjalte var 3-4 uger begyndte Hjalte at ændre sig. Det skete meget gradvist og kulminerede med Hjaltes indlæggelse i december (her). Den ændring jeg tydeligst husker, er da Hjalte begyndte at græde efter amning. Det skete stadig at Hjalte faldt i søvn ved mit bryst, men der blev længere i mellem det. Ofte satte Hjalte i et skrig, så snart Hjalte var mæt. I stedet ville Hjalte hænge op min skulder selvom der ikke kom nogen bøvs. Helt ærligt så gjorde det amningen mindre hyggelig og jeg overvejede et ammestop.

Samtidig havde Hjalte fået konstateret trøske, da han var 1 uge gammel. Hjalte var ikke generet af det, men havde de karakteristiske hvide plamager i munden. Jeg havde derfor også svamp i brystet, hvilket føltes som små stik i stil med, da mælken løb til. Det var mere irriterende end smertefuldt. Grundet Hjaltes meget unge alder fik vi en mikstur. Det var en tyk, gullig væske, der lugtede af mandler og klistrede som sukkervand. Ved hver amning skulle jeg vaske brystet, smøre mikstur på, amme ham, smøre mikstur på igen, tage nyt ammeindlæg og til sidst give en dosis af miksturen.

Samtidig er svamp smitsomt så jeg legede ”brystet er giftigt”. Hver gang noget havde rørt mit bryst fx en bluse, dynebetræk eller Hjaltes tøj skulle det vaskes på 60 grader. Jeg vaskede stort set ikke andet end 60 grader i flere måneder. Det har givetvist holdt det nede, men det fjernede ikke trøske og svamp. Efter halvanden måned mente min læge, at det var omsonst med miksturen og samtidig var jeg kørt rigtig træt i at amning var så besværligt.

Som førstegangsmor og med vores historik med ammeopstarten (her) var jeg utrolig fokuseret på hvornår, og hvor længe Hjalte ammede. Alle tidspunkter, hvilket bryst og diverse observationer blev noteret. Det krævede mere end jeg troede, og jeg gik til sidst i stå i det. Jeg kunne nærmest ikke begynde amningen uden at have min telefon til at notere det hele. Jeg havde også kæmpet så meget for amningen og forkastet tanken om ammestop efter besøget fra ammevejlederen fra Smertefri Fødsel. 

Endelig fik Hjalte et appetitspring. Det var ligesom i etableringen af amningen, hvor Hjalte lå flere timer og ammede. Set i bakspejlet kan det også have forbindelse med Hjaltes sygdom. Det skete nogenlunde samtidig med, at Hjalte begyndte at græde efter amning. Måske søgte Hjalte snarere tryghed end mad. Jeg får nok aldrig svaret, men kombinationen af det hele gjorde amning rigtig træls og ikke noget jeg nød. Efterhånden var jeg klar til et ammestop. 

Nicolai støttede mig i at det var mit valg om jeg ville amme eller skifte til flaske. Jeg synes det var rigtig svært, da Hjalte havde perfekt ammeteknik og lod til at trives med amningen. Til sidst besluttede vi, at Hjalte skulle overgå gradvist til flaske når han var 2 måneder. Til den tid var der lidt færre krav til hygiejne og Hjalte ville have været fuldammet i 2 måneder. Jeg lavede en liste over ting vi skulle købe. Vi læste begge om flaske i Helens bog om amning og flaske og følte os klar til skiftet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *