Læsestof

Boganmeldelse af Digital Kærlighed af Heidi Sahlgreen

Jeg har købt en datingbog. Og så er det vist tid til en vigtig disclaimer. Jeg er stadig lykkelig gift med Nicolai og har ingen planer om at begynde på digital dating.

Jeg kender Heidi Sahlgreen og stødte på hende på Bogforum og det var jo en god anledning til faktisk at tale om hendes bog Digital Kærlighed. Og jeg endte med at købe den og vil gerne dele, hvorfor alle burde læse den. 

Er du single? Her er bogen, der giver konkrete råd og vejledning i at finde kærlighed på nettet. Det er dog at sigte højt og det ved Heidi Sahlgreen også. Derfor giver hun også råd til at have gode møder på nettet og i virkeligheden. Omdrejningspunktet er, at man skal passe på sig selv. Når vi mødes med andre digitalt eller i virkeligheden investerer vi en del af os selv. Derfor skal man huske at passe på sig selv, sine grænser og drømme når det kommer til digital kærlighed.

Er du i et parforhold? Denne her bog handler om at mødes. Gerne med den store kærlighed og så ender man jo i et parforhold. Som jeg sidder med 10 års forhold i bagagen og et lille barn, gav den stof til eftertanke. Alt den energi, der blev lagt i forholdet i starten bliver automatisk med tiden omdirigeret til andre ting. En del bliver selvfølgelig i forholdet, men der er også hverdag, praktiske ting og et barn. Derfor blev bogen for mig en lille reminder om at ligge energi i forholdet. Det fik jeg også værktøjer til. Der forresten også kan bruges når der kommer til at pleje eller starte forhold med venner. 
Desuden forklarer bogen Digital Kærlighed altså det her med digital dating ret godt. Og siden Nicolai og jeg mødtes online for 10 år siden, er alt jo ændret når det kommer til digital kærlighed og dating. Nu kender jeg lidt mere til digital dating og har en anden forståelse i bagagen næste gang jeg taler med single venner. 

Er du nysgerrig på dig selv? Heidi Sahlgreen tager udgangspunkt i mennesker som helhed. Det betyder at reaktionerne vi har som voksne stammer fra barndommen. Det kommer hun også omkring og kunne sikkert skrive en hel bog om. Men hun laver den fine kobling i bogen og guider til, hvordan man kan forhold sig til det i forhold til kærlighed og omsorg til sig selv og andre.  

Kom igang med læsningen. Det er en god, overskuelig bog, der giver masser af stof til eftertanke og samtidig er dejlig konkret og direkte i sit sprog. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *