Forældretanker

Besøgsbaby på plejehjem og hvorfor vi stoppede

I vores andelslejlighed boede vi lige ved siden af et plejehjem. Derfor var det nærliggende for mig at forestille mig fremtiden som mor til en besøgsbaby. Jeg havde nemlig hørt om konceptet og synes det var genialt. Jeg kan se, hvor glade mine egne bedsteforældre bliver af små børn, og mener også det er sund stimulering for en baby at se på anderledes ansigter. Samtidig tænkte jeg det var et godt supplement til babyrytmik (her).

I mellemtiden var vi flyttet, men der ligger heldigvis et plejehjem rundt om hjørnet, der også er tilmeldt ordningen med besøgsbaby. Grundet Hjaltes sygdom og forløbet med Tryghedscirklen, gik der dog lidt tid, før jeg havde overskuddet til det. Da han var 4 måneder ringede jeg til nummeret på Københavns Kommunes hjemmeside. Det virkede ikke. Jeg fandt så hovednummeret og efter at være blevet sendt rundt et par gange endte jeg hos den rigtige. Hun var rigtig flink og ærlig omkring deres erfaringer med ordningen. Den største udfordring med besøgsbaby, forklarede hun, er forældre, der kommer et par gange og derefter udebliver. De ældre når at få interesse for barnet og det er derfor meget ærgerligt, når barnet så ikke kommer mere. Et andet punkt var forældre, der tilmelder sig, men så udebliver uden at aflyse. På grund af de oplevelser havde de begrænset det til én gang om måneden.

Jeg havde ikke lige set det fra det perspektiv, men har fuld forståelse for deres oplevelser og kan sagtens følge det. Derfor aftalte Nicolai og jeg at han ville fortsætte som besøgsbaby når jeg startede job. Vi vidste også at den kommende dagplejemor kom der og derfor ville de ældre kunne følge ham i halvandet år.

Derfor ringede jeg tilbage og tilmeldte ham som besøgsbaby.

Besøget er én gang om måneden kl. 10-11. Det er et lidt dumt tidspunkt i forhold til den formiddagslur, men det ville jeg justere lidt på. Ved første besøg var vi de eneste. Ikke bare den eneste besøgsbaby, men den eneste deltager overhovedet. Udover et par medarbejdere var der ingen. De ældre beboere udeblev fuldstændig. Planerne blev derfor ændret lidt og vi gik på besøg i deres fælleskøkkener. Der mødte vi en masse, der gerne ville snakke med Hjalte og det endte alligevel som en rigtig god oplevelse.

Ved andet besøg overvejede jeg at aflyse. Det sneede og blæste og Hjalte blev først puttet kl. 9.15. Jeg ville dog ikke aflyse, når nu jeg havde forpligtet os til det, og derfor tog vi afsted. Igen var vi de eneste. Denne gang havde personalet glemt at annoncere for besøgsbaby i deres oversigt og skemaer. Der var derfor ingen, der vidste der var besøgsbaby den dag. Vi sad i fælleslokalet og medarbejderne fik overtalt to ældre damer til at komme over. Det var rigtig hyggeligt og han lå på maven på et bord omgivet af legetøj og havde en fest. Kl. 10.30 begyndte der er at komme andre. Det skyldtes dog ikke Hjaltes ubestridte charme. I stedet var dagens, hvis ikke ugens, helt store tilløbsstykke musik og sang, der startede kl. 10.30 i lokalet ved siden af. Det blev foreslået at vi kunne gå på runde igen, men da Hjalte også var ret træt tog vi i stedet hjem.

Jeg kan virkelig godt lide ideen og konceptet med besøgsbaby. Det fungerede bare ikke for mig. Den ene del er at ligge det midt i formiddagsluren. Det dårligt valgte tidspunkt var en feedback, de havde fået fra andre forældre. Det andet er at ligge det midt i en anden, meget populær, aktivitet og den generelle oplevelse af at det ikke var det store hit for de ældre. Endelig det allervigtigste. Det kom ingen beboere. Der var simpelthen ingen, der ville se på babyer og så er konceptet gået i stykker. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *