nemt barn
FORÆLDRETANKER

Bekymringer når man har et nemt barn

Jeg har et nemt barn. Det har jeg det lidt blandet med. Ikke fordi jeg ikke vil have et nemt barn, men pga. forståelsen af det. Oftest får jeg det af vide når snakken falder på Hjaltes søvn. Den samme søvn, der altså gjorde mig voldsom ensom under barslen. Han falder i søvn på kommando 99 ud af 100 gange. Den eneste gang, jeg kan komme i tanke om, det ikke lykkedes, var en aften under sjette indlæggelse. Han fik sovet lidt og så blev vækket af værelseskammeraten. Vi har dog også taget kampen om at sove. Det meste af december gik med at gå op og ned af gangen med Hjalte svøbt og grædende. Ligeledes foregik eftermiddagene med ham pylret og småsovende op af min brystkasse. Vi havde som forældre besluttet, hvordan Hjalte skulle puttes og det holdt vi fast i uanset hvad. Som jeg ser det er det i høj grad det, der har givet pote nu, hvor Hjaltes putterutiner og tryghed er så stærk, at han sover uden problemer.

Siger han fra?

Hjalte er en cool baby, ifølge sin dagplejemor, og det beskriver ham ret godt. Han er lidt i zen og go with the flow agtig. Han spiser det meste, elsker mennesker og sover godt. Derfor har jeg været ret bekymret for, om jeg overså når han sagde fra. Jeg ved at mine forældre både overså og ignorerede mine signaler og det gør mig simpelthen så bange for at gentage den fejl. Derfor er jeg lettet over at hans signaler er blevet tydeligere med alderen. Han vender hovedet væk, vifter med armene, strækker armene mod mig, kravler hen mod sine forældre. Jeg er mindre i tvivl om han har brug for kontakt eller vil have noget bestemt. Men jeg har virkelig været i tvivl. Og jeg har været så bange for at overskride hans grænser, tvinge ham eller overse hans signaler, fordi han var et nemt barn og min egen barndom.

Er han vågen?

Hjalte sover rigtig godt den dag i dag. Hvis han vågner i gråd, er det typisk pga. varme, regn i klapvognen eller et mareridt. Det sker sjældent og ofte opdager jeg ikke at Hjalte er vågen. Altså jeg opdager det jo før eller siden, men jeg ved ikke, hvor længe han har været vågen. Det var endnu værre, da han var mindre. Han kan hoste og komme med et enkelt gråd i søvne og sove videre, når jeg når derind. Som han er blevet ældre, kan han heldigvis selv sige til. Efter han lærte at rejse sig stiller han sig nu op i sengen og tager babyalarmen på bordet ved siden af. Den pludrer han lidt i, smider sin sut på gulvet og derefter babyalarmen. Det var også en bekymring, da han var yngre og sov i klapvognen på altanen. Utallige gange har jeg kigget derud for at tjekke om han var vågnet. Fordi han godt bare kunne ligge og kigge. Nu mener jeg, det er sundt for ham at ligge og vågne i sit eget tempo. Derfor er han typisk først blevet taget ind eller op om morgenen når han pludrer lidt eller vifter med armene.

Sover han for meget?

Denne her har fyldt meget. Både læger, sundhedsplejersker, psykologer og sygeplejersker har altid sagt, at vi skal lade ham sove. Han regulerer selv sit søvnbehov. Men udover at det kan være ensomt når ens barn sover konstant (her), så gav det altså også noget bekymring. Da Hjalte var 4 måneder sov han stadig 2×3 timer om dagen. Husk lige at han også sov 12 timer om natten. Som 13 måneder sov han i weekenden 12 timer om natten, det gør han også på hverdage, og en 2 timers formiddagslur og en 1 times eftermiddagslur. Jeg tror dog nu at det hænger sammen med alle indtrykkene fra dagplejen i løbet af ugen. Som 15 måneder fjernede han en lur og sover nu 12 timer om natten og 2 timer om dagen.

Er han træt?

Hjalte er god til at falde i søvn kl. 19. Men er han faktisk træt? Der er de røde øjne og når han gaber som sikre tegn. Men virker han træt? Da han var syg, uden vi vidste det, virkede han træt, men ville ikke sove. Det gav en tvivl om, hvorvidt han faktisk var træt. Den tvivl sidder stadig lidt i mig. Kombineret med de gange, hvor vi har været i tvivl og han så er faldet i søvn med det samme. Falder han bare i søvn fordi han kan? Eller tvinger jeg ham til at sove uden han har behov for det. Jeg har valgt at stole på Hjalte. Hvis han virkelig ikke er træt vågner han jo nok igen.

Frygt og signaler

Så jeg har et nemt barn. Det har bare givet andre bekymringer. Jeg har også et sygt barn og det er altså ikke nemt barn. Det gør det lettere, men for mig har det stadig været svært at blive mor og forælder. En del af min frygt for at overse hans signaler og ikke være sammen med ham i alle hans vågne øjeblikke, skyldes også, da han havde afvigende social kontakt. Jeg har virkelig skulle kæmpe med min dårlige samvittighed og usikkerhed. Det har jeg gjort ved at holde fast i mig selv. Det er ikke dårligt for et barn at lille og vågne selv og jeg skal have tiltro til at han fortæller mig, når han har brug for mig. Selvom Hjalte ikke kan fortælle om han fryser eller er sulten, er små børn utrolige til at sige til og fra, hvis vi som voksne er åbne for det. Derfor har min vigtigste opgave at være opmærksom og åben, men samtidig tale lidt med min frygt så den ikke overvældende mig.

_____________________________________________________________________________
Følg gerne med på Instagram @Copenhagenfamily, hvor jeg deler mere fra min hverdag, og Facebook, hvor du kan følge med når der er nye indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *