Forældretanker

Amning under og efter indlæggelse

Amning fyldte rigtig meget for mig under indlæggelsen. Efter at have kæmpet med etablering af amning og et planlagt og aflyst ammestop, frygtede jeg, at sygdom og sonde ville ødelægge amningen. Her er de to sætninger, jeg havde brug for at høre i starten af indlæggelsen. Desværre hørte jeg dem først til sidst eller efter.

Når man er 3 måneder og er man så stærk i sin sutteteknik, at den sidder på rygraden og ikke lige er sådan at fjerne

Det er helt normalt ikke at ville amme når man er syg, og sonde/flaske skaber ikke nødvendigvis sutteforvirring

Hjalte blev indlagt onsdag aften og torsdag begyndte vi på sutteflaske, da han græd ved amning og ikke ville tage fat. I stedet begyndte jeg at pumpe ud for at holde min mælkeproduktion oppe og kunne give ham modermælken i sutteflasken. Da vi nåede fredag ville Hjalte hverken ammes eller tage imod flasken. Det var vigtigt Hjalte fik væske og næring og derfor blev der lagt en sonde. Sonden gjorde, at han blev mæt og faldt mere til ro.

Hver 3. Time blev han derfor vejet, forsøgt ammet, vejet igen og fik sonde for den mængde der manglede fra maningen. Amning under indlæggelse var altså en omstændig ting. Dette fortsatte indtil mandag. Om natten kunne der gå 4 timer mellem grundet vagtskifte og jeg ammede ikke om natten, men i stedet fik Hjalte sonde af en sygeplejerske så jeg kunne sove. Mængden af mælk jeg kunne pumpe ud faldt fra 150 ml til 20 ml. men jeg følte stadig, der var en del.

Mandag hev Hjalte selv sin sonde ud. Nicolai og jeg drøftede med sygeplejersken, hvad der var den bedste fremgangsmåde. Hjalte havde fået det bedre, men ville stadig ikke amme. Da vi gerne ville hjem tirsdag blev det besluttet at sulte ham lidt. I stedet for at ligge en ny sonde blev planen at veje, forsøge at amme og derefter give lidt på vores egne Medela Calma flasker. Hjalte fik ikke fuld portion, da håbet var at han blev lidt mere sulten og derfor mere motiveret for amning næste gang. Jeg holdt op med at pumpe ud og havde indstillet mig på at Hjalte nok blev flaskebarn. I bedste tilfælde ville han begynde at amme af sig selv og vi kunne bruge flasken mindre. Alternativt ville min mælkeproduktion være faldet for meget og vi ville supplere med flaske og senere blev han nok helt flaskebarn.

I løbet af tirsdagen begyndte Hjalte at amme helt igen. Amning under indlæggelse havde været en rutchebanetur, men da vi tog hjem onsdag var der ingen problemer med amningen. Efter vores kamp for at etablere og fastholde amning, var jeg ærgerlig over måske at skulle stoppe. Derfor fyldte amning under indlæggelse rigtig meget og det tog også betydelige kræfter af pumpe, veje mv. Det var en del af indlæggelsen, jeg ikke var forberedt på. Jeg er glad for at amningen kom op og køre igen. Jeg havde været lige så glad, hvis Hjalte var skiftet til flaske.

Hjalte var indlagt flere dage den første gang og de kan læses som del1, del2, del3, del4, del5, del6del7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *