Forældretanker

30 minutters regel ved babygråd

Da Hjalte var halvanden måned gammel, begyndte det at blive sværere at putte ham. Vi fulgte putterutinen, men hver gang han forlod Nicolais eller min favn vågnede han og græd hjerteskærende. Løsningen var i starten at amme igen. Derefter blev der sunget, vugget, gynget og gået. Babygråd er bare vanvittig svært at håndtere. Mennesker er lavet til at reagere på det og derfor lavede vi en 30 minutters regel. 

I starten blev jeg i soveværelset med Hjalte. En dag gik jeg ind til Nicolai og sagde at jeg ikke kunne mere, og han tog over. Derefter lavede vi en 30 minutters regel. Den går ud på at en af os kan være sammen med grædende Hjalte i max 30 minutter. Jeg havde det rigtig svært med det i starten. For det første følte jeg, at jeg fejlede. Som mor burde jeg jo kunne putte ham og det føltes som et kæmpe nederlag at overlade ham til Nicolai. For det andet vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, når Nicolai havde ham. Uanset hvor i lejligheden jeg var, kunne jeg jo høre ham. Den eneste undtagelse var når jeg var i bad. Derfor blev det en vane at gå i bad når Nicolai overtog. Det gav mig 30 min. hvor jeg kunne bruge ualmindeligt mange liter vand og tanke ny energi op. Hvis Hjalte var faldet i søvn kunne Nicolai og jeg derefter slappe af. Hvis han stadig græd, havde jeg fået fornyet energi.

Den sidste ting, der gjorde det svært for mig, var en misforstået idé om at skåne Nicolai. Det var altså kun i mit hoved at det spændte ben for vores 30 minutters regel. En underlig idé om at Nicolai havde ”fortjent” at slappe af om aftenen efter arbejde, mens jeg jo alligevel ”bare” havde været hjemme hele dagen. Det var rene følelser fordi logisk set mente vi begge at det var hårdt at gå hjemme, og derfor havde jeg ikke nødvendigvis mere energi om aftenen end ham. Samtidig er babygråd bare en undtagelse fra alle regler. Det er en så unik situation, der trykker på så mange knapper at uanset energiniveauet ved start, er man drænet efter ca. 30 minutter.

Hurtigt blev det en vane, at jeg puttede Hjalte. Når han så brokkede sig tog Nicolai ham. Efter 30 min hvor han havde enten været der konstant eller gået frem og tilbage fra soveværelset, overtog jeg. På den måde kunne vi til sidst fortsætte i op til 3 timer før Hjalte var så udmattet, at du sov når vi lagde dig ned.

Set i bakspejlet lavede vi vores egen form for søvntræning med vores 30 minutter regel. 

  • Fast putterutine så Hjalte ikke var i tvivl om, hvad der skulle ske.
  • Mørke var en vigtig del så enten blev man på værelset med ham eller vi slukkede lyset i resten af lejligheden så man kunne gå i gangen med.
  • Samme godnatsang igen og igen og igen og igen, der gør at folk tror vi er mere end almindeligt nationalistiske når vi kan nationalsangen i søvne.
  • Når Hjalte græd reagerede vi altid med trøst og tryghed, gråd betød at blive taget op.
  • Når Hjalte bare brokkede sig. prøvede vi løsninger, hvor han blev i  sengen som en hånd på dynen, nusse på kinden, stryge ned over panden og næsen, give sutten, svøbe og putte dynen godt om ham.

Når jeg var alene i løbet af dagen, kunne vi af gode grunde ikke skiftes hver halve time. I weekenderne når Hjalte var pirrelig og ked af det om eftermiddagen, brugte vi dog vores 30 minutters regel. På den kunne vi skiftes til at gå rundt eller sidde og gynge dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *