Det personlige hjørne

13 psykologer på 8 år

Jeg har tidligere skrevet, (her) at jeg i en periode på 13 år har gået til 8 forskellige psykologer.

Skolepsykologen kom til da jeg var 13 år og mine forældre var blevet skilt. Det var en grim skilsmisse og hun var en person, jeg kunne fortælle om de svære ting. Til gengæld for den tillid gav hun mine forældre vigtige lektioner i at være skilsmisseforældre. Jeg gik der ikke længe og fokus var udelukkende skilsmissen.

Psykologen hos kommunen mødte jeg som 16 årig. Jeg gik i gymnasiet, boede på kostskole og synes verden var meget forvirrende. Der var også stadig tråde ifm. skilsmissen og især mit forhold til min mor. Det arbejde, der kulminerede 10 år senere, startede her.

Den første psykolog fra studenterrådgivningen mødte jeg på RUC. Det var svært at være studerende og datter, og jeg havde høje krav til mig selv. Desværre er dette den eneste psykolog, jeg ikke klikkede med og som jeg følte fejllæste mig. Jeg oplevede ikke at blive taget seriøst og i stedet blive stemplet som en ”stræber-pige” der skulle sætte forventningerne og kravene ned. Jeg kom kun to gange.

Da jeg startede specialet opsøgte jeg igen studenterrådgivningen. Jeg havde haft en lille rygskade og det var hårdt at håndtere familie, rygsmerter og specialet. Hun var dygtig, men efter et par gange kom hun desværre selv til skade på en skitur. Min tid blev flyttet og derefter aflyst, da hendes egen sygdom blev forlænget. Studenterrådgivningen havde ikke travlt med at sende mig til en ny psykolog og jeg følte mig lidt overladt til mig selv midt i et psykologforløb.

Her kom psykolog nummer tre fra studenterrådgivningen. Denne psykolog var fantastisk og formåede at få skubbet mig i en god retning ift. min bagage og samtidig sikre at jeg kunne håndtere mit speciale på studiet. Hun inspirerede og motiverede mig til at arbejde videre selv og udenfor konsultationerne med hende.

Mens jeg gik hos studenterrådgivningen, så jeg et opslag fra Sind Ungdom for en gruppe for unge pårørende til psykisk sårbare. Desværre har de ikke længere tilbud til unge pårørende. Jeg vendte det med min psykolog og hun opmuntrede mig til det. Forløbet kom på det helt rigtige tidspunkt for mig og var meget givende. Det var min første erfaring med gruppeterapi og den helt essentielle følelse og forståelse af ikke at være alene med sine erfaringer og følelser fik jeg for første gang her af ligesindede, hvilket var uundværligt.

Samtidig med at mit speciale blev afleveret (og bestået) sluttede gruppeforløbet hos Sind Ungdom. I løbet af forløbet havde jeg lavet en plan for og fået en vision for, hvordan jeg ville forholde mig til min familie. Efter et par måneder faldt det dog fra hinanden, da jeg valgte at tage en pause fra min mor. Det var en rigtig svær situation, hvor jeg helt klart havde behov for hjælp til at forstå og håndtere den. Jeg ringede til Sind og da jeg passede målgruppen, startede jeg et forløb der. Psykologen hos Sind var meget dygtig og var den første psykolog jeg oplevede, der inddrog egne erfaringer og refleksioner. Det var nyt for mig, men en form jeg trives rigtig godt med.

Nu havde jeg en længere pause fra psykologer indtil jeg fandt min nuværende psykolog HS. Jeg kæmpede med at finde mig tilrette på arbejdsmarkedet og havde også stadig en del personlig bagage, der tyngede. Jeg fik HS anbefalet og lagde alt på bordet ved første session. Jeg gennemgik mine tidligere psykolog forløb og hun lovede, at hvis jeg ville og var klar til arbejdet, så ville hun blive min sidste psykolog. Den var jeg med på og vi arbejdede intensivt i næsten et år. Jeg kommer der stadig fra tid til anden ligesom med min fysioterapeut. Der er altid ubesværet, hvilket ikke er det samme som let, med HS fordi hun kender mig så godt. Hun hjalp mig at bearbejde graviditet og fødsel, sætte ord på familien, min egen rolle, mine styrker og svagheder. Når jeg er i tvivl om nogen af de større ting i livet eller mine egne følelser booker jeg tid hos hende. Min tillid til hende er stor og jeg ved at hun både kan give mig råd til det professionelle liv og i privaten. Før større livsbeslutninger kan jeg også finde på lige at vende det med hende. Et aspekt der betyder meget for mig er at få ideer og råd og her er hun også altid god for en god boganbefaling, ny spændende forskning eller en relevant artikel.

Jeg er et rigtig godt sted i dag og det er i høj grad pga. støtten fra dygtige psykologer. Især HS, som jeg stadig går hos, fungerer rigtig godt for mig. Egentlig tror jeg aldrig jeg helt holder op med at gå til psykolog, da jeg ser det som en del af min udvikling. Det er dog blevet tydeligt at det har været hårdere at blive forælder end jeg selv havde mærket. Der er også stadig nogen efterveer (jeg kunne ikke lade vær) fra fødslen, der skal bearbejdes (se her). Derfor går jeg igen. Jeg ved ikke hvor lang tid det tager, men der er tale om et decideret forløb og ikke spredte sessions som tidligere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *